Mega Store-koncept med arbejdsbeklædning
Et centralt element i udvidelsen er et 800 kvm stort område for arbejdstøj, som STARK kalder STARKs Mega Store-koncept for arbejdsbeklædning. Her finder man et bredt sortiment af tøj og sikkerhedssko fra bl.a. Mascot og Airtox, samt mulighed for at få tryk på tøjet.Vi har skabt en særlig zone for beklædning, fordi vi ved, at vores kunder har specifikke behov, når det gælder sikkerhed og komfort på byggepladsen, forklarer Peter Pedersen, der er trælastdirektør i STARK Hillerød.For både den professionelle håndværker og den private kunde, der søger inspiration til gulvbelægning og interiør, er der bygget en 200 kvm stor udstilling.
Materialevalg er afgørende for både funktionalitet og æstetik i et byggeri. Vores salgsrådgivere står klar til at guide kunderne i de rette løsninger, så de kan træffe de bedste beslutninger for deres projekter, siger Peter Pedersen.
Kvalificeret rådgivning
Derudover er der skabt et åbent og tilgængeligt salgsområde, hvor kunderne hurtigt kan få kvalificeret rådgivning.Vi ønsker at gøre det så nemt som muligt for vores kunder at finde de rette materialer og få den nødvendige sparring. Derfor er vores personale altid synligt til stede, og vi har samtidig dedikerede mødelokaler for dem, der har brug for mere dybdegående gennemgang af deres projekter, siger Peter Pedersen, og fortsætter: Udvidelsen kommer til at gøre en stor forskel for vores kunder. Vi har fået et markant bredere sortiment, så uanset om man er tømrer, snedker, murer eller entreprenør, så behøver man kun at handle ét sted. Og der er nu også bedre plads, så vores kunder nemt kan komme rundt. Vores ambition med udvidelsen har ganske enkelt været at give vores kunder en endnu bedre oplevelse, når de besøger os.
Næste fase starter efter sommerferien
Første etape af udvidelsen er nu færdig, og efter sommerferien påbegyndes næste fase: en modernisering af drive-in-området og de resterende bygninger.Den næste fase vil gøre vores STARK endnu mere effektiv, så håndværkerne kan få adgang til de rette materialer og værktøjer – hurtigt og enkelt, slutter Peter Pedersen.
