I de sene aften- og nattetimer mellem mandag og tirsdag i næste uge skal Vejdirektoratet sætte autoværn op på til- og frakørselsramperne ved Hillerød Ø, som forbinder Roskildevej og Hillerødmotorvejens forlængelse. Det sker i forbindelse med et længerevarende vejarbejde på Roskildevej.
Mens natarbejdet står på, vil Vejdirektoratet spærre frakørselsrampen i nordgående retning ved Hillerød Ø og tilkørselsrampen i sydgående retning mod København. Der vil være skilte i området, der viser omkørselsruten.
Spærringen står på i følgende tidsrum:
- Mandag den 26. august fra kl. 22:00 til tirsdag den 23. august kl. 05:00
