Det er ærgerligt, at Hillerød er gået tilbage i erhvervsvenlighedsmålingen. Vi oplever, at Hillerød ønsker erhvervslivet og prioriterer virksomhederne. Men der er behov for at se udbudsprocessen efter i sømmene for at sikre, at den bliver bedre og mere smidig for leverandørerne, siger Peter Lanng Nielsen, bestyrelsesleder i DI Hovedstaden.Hillerød Kommune har dog gjort fremskridt på arbejdskraftsområdet.
Hillerød Kommune fortjener ros for deres indsats inden for arbejdskraftområdet, bl.a. med det stærke samarbejde i regi af Nordsjællands Rekrutteringsservice. Virksomhederne i Hillerød bedømmer kommunens indsats for at tiltrække og sikre kvalificeret arbejdskraft bedre i år end i 2023, siger Peter Lanng Nielsen.Det går også frem på uddannelsesområdet. Det skyldes bl.a., at flere unge vælger en erhvervsuddannelse i år end i 2023.
Det er glædeligt at se, at flere unge i Hillerød Kommune nu vælger en erhvervsuddannelse. Virksomhederne har brug for flere faglærte medarbejdere, og derfor er den positive udvikling i Hillerød værd at kvittere for, siger Peter Lanng Nielsen.
