SAP-applikationskonsulent til et af landets vigtigste SAP-systemer

Vil du være med til at udvikle samfundskritiske SAP-løsninger, der flytter milliarder? Bliv SAP-applikationskonsulent hos ATP i Hillerød og gør en forskel!

SAP-applikationskonsulent til et af landets vigtigste SAP-systemer

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Vil du udvikle komplekse og samfundskritiske SAP-løsninger, der årligt flytter milliarder? Kan du arbejde tæt på forretningen – med alt fra løsningsdesign og konfiguration til test og implementering? Og vil du være en del af et fællesskab med mere end 70 SAP-specialister? Så er det dig, ATP leder efter.

ATP udvikler nationalt kritiske løsninger, der får danskernes hverdag til at fungere ved blandt andet at sikre, at penge kan flyttes smidigt og præcist mellem virksomheder, borgere og stat.

SAP er et strategisk valg hos ATP, og som SAP-applikationskonsulent er du med til at bygge og videreudvikle samfundskritiske løsninger til gavn for den enkelte og det samfund, ATP er en del af. Du får fingrene i både drift og udvikling – fra ordningsspecifikke løsninger til komponenter, der genbruges på tværs af SAP-platformen.

Du bliver en del af et inhouse-team med produktansvar for en SAP-løsning, der administrerer AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag), som udbetaler tilskud til offentlige og private arbejdsgivere.

Dine primære opgaver bliver at:

  • konfigurere, teste og vedligeholde ATP's løsninger
  • bidrage til sikker og stabil drift gennem optimering, overvågning og løbende forbedringer
  • omsætte forretningskrav til tekniske løsninger og følge dem helt til implementering
  • deltage i design og udvikling af fremtidige opgaver.

Hvem er du?

ATP forestiller sig, at du:

  • kommer med relevant erfaring fra SAP
  • kan gennemskue kompleksitet og har styr på detaljerne
  • er en holdspiller, der fremmer sparring og videndeling, bidrager konstruktivt til samarbejdet og tager ansvar for optimering, test og den daglige drift
  • er kvalitetsbevidst og tager ansvar for dine opgaver fra idé til implementering til hypercare
  • er struktureret og god til at dokumentere din udvikling og processer
  • kan indgå i et agilt setup.

ATP arbejder i S/4HANA i Private Cloud og har løsninger i FS-CD og FS-CM. Du behøver ikke kunne det hele på forhånd – ATP sørger for både god onboarding og oplæring i de moduler, du ikke kender.

Hvem er ATP?

Teamet består af 9 kolleger, heriblandt ABAP-udviklere, applikationskonsulenter, testere, solutions analysts, forretningsanalytikere og kommunikationskonsulenter.

Du bliver en del af Digital Solutions – ATP’s it-organisation med over 500 it-specialister. Her bliver du en del af ATP's interne udviklingsorganisation, der blandt andet jonglerer med kode, algoritmer og AI.

ATP udvikler, tester og rykker grænserne for, hvad man kan med digitalisering, automatisering, selvbetjening og brugervenlighed til gavn for samfundet. Som Danmarks største administrationshus har ATP mange strenge at spille på, og meget kan lade sig gøre, når først ATP sætter sig noget for.

ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. ATP tror på, at en arbejdsplads i balance skaber plads til den enkelte. Hos ATP får du nær ledelse, fleksibilitet, et stort mandat og muligheden for at gøre en forskel.

Sådan ansøger du

Send ATP dit CV hurtigst muligt, da ATP behandler henvendelser løbende. Når du sender dit CV via ATP's system, får du mulighed for kort at beskrive din motivation.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn ATP
Location Icon
Adresse Kongens Vænge 8, 3400, Hillerød
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Kongens Vænge 8, 3400, Hillerød

Se større kort