Medarbejder til styrkelse af det lokale foreningsliv i Hillerød Øst

Er du klar til at sætte dit præg på foreningslivet i Hillerød Øst? Bliv medarbejder og styrk lokale fællesskaber med særligt fokus på KBK Fodbold.

Medarbejder til styrkelse af det lokale foreningsliv i Hillerød Øst

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Huset/Grønnevang Skole og foreningen KBK Fodbold søger en medarbejder til styrkelse af det lokale foreningsliv i Grønnevang-distriktet. Stillingen er fast og er på 15-32 timer om ugen.

Grønnevang-distriktet og KBK Fodbold.

Grønnevang er en spændende bydel i Hillerød Kommune med aktive beboere, fælles lokaler, institutioner og en lokal folkeskole. Én af de vigtige spillere i områdets fritidstilbud er blandt andet den lokale fodboldklub KBK.

KBK har haft en stille periode. Nu er det tid til at drømme stort, så KBK igen kan danne rammen om aktiviteter og fællesskaber og være et aktiv i bydelen med mange lokale medlemmer.

Formålet og stillingen.

Stillingen er nyoprettet, og formålet er at understøtte fritidslivet i lokalområdet, hvor lokale børn mødes på tværs med KBK Fodboldklub som centrum. Omdrejningspunktet vil derfor i første omgang være KBK Fodbold. På sigt vil stillingen også have et bredere fokus på øvrige lokale foreninger i Grønnevang-distriktet. For eksempel ved at afholde ét eller to årlige arrangementer for og med lokale foreninger i Grønnevang eller afholdelse af fælles feriecamp.

Det langsigtede mål er at styrke foreningslivet i området, så flere børn og unge kan finde vej ind i fritidslivets gode fællesskaber.

Du skal kunne lidt af hvert, men det vigtigste er, at du brænder for at skabe samarbejde, bygge bro mellem mennesker og har et indgående kendskab til foreningslivet.

Du vil skulle skabe kontakt til områdets beboere. Du skal skabe samarbejde med og mellem områdets institutioner, herunder tæt samarbejde med HFO’en på Grønnevang Skole. Du skal understøtte og styrke KBK, og på sigt øvrige lokale foreninger, i deres aktiviteter.

Arbejdsopgaver.

  • Opsøgende arbejde blandt forældre, børn og unge (institutioner, skole)
    • Rekruttere frivillige forældre, som kan blive trænere.
    • Uddanne unge til at kunne være trænere/hjælpetrænere.
    • Afholde forløb på skoler for at understøtte, at børn og unge bliver inspireret til at deltage i bevægelse i fritiden.
    • Afholde forløb i børnehaver for at understøtte, at børn og unge bliver inspireret til at deltage i bevægelse i fritiden.
  • Skabe aktiviteter og understøtte træninger
    • Stå for træninger, indtil frivillige instruktører er rekrutteret.
    • Tage med ud til kampe i weekender.
    • Afholde for eksempel lørdags-/søndagshygge for de helt små klokken 10.00-11.00, hvor formålet i første omgang er lege og skabe relationer.
    • Afholde månedlige arrangementer, hvor holdet/holdene laver noget sammen i fritiden (spise pizza, svømmehallen, biografen mm.).
  • På længere sigt – have fokus på det bredere foreningsliv
    • Samarbejde med øvrige lokale foreninger om fælles aktiviteter, for eksempel feriecamp.
    • Eventuelt opbygge KBK som en flerstrenget forening.

Målgruppe.

3-10 år.

Kompetencer.

  • Du har erfaring med foreningslivet og er vant til at være sammen med børn, unge og forældre.
  • Du har et pædagogisk ståsted, som du kan formulere og arbejde ud fra i praksis.
  • Du har evnen til at samarbejde på tværs og kan se en værdi i at samarbejde med dine kolleger og lokale aktører i bydelen.
  • Du arbejder ud fra den anerkendende tilgang, både over for børn, kolleger og forældre.
  • Du har et alment kendskab til fodbold.

Arbejdstid og sted.

  • Du er selv med til at bestemme din arbejdstid. Den vil være meget varierende, afhængigt af hvilke projekter du er i gang med. Du skal være fleksibel, og du skal kunne arbejde i weekender og aftentimerne. Omfanget kan være svært at bedømme på nuværende tidspunkt, da indsatsen er ny. Men det vil blive tilrettelagt i samarbejde med dig.
  • Du vil blive ansat i Huset og Klub-Højager og referere til lederen her.

Ansættelsesvilkår.

Stillingen er fast og er på 15-32 timer om ugen, alt efter dine muligheder. Løn fastsættes efter overenskomst og kvalifikationer.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Ansøgning, CV og relevante bilag sendes digitalt.

Frist.

4. november 2026, klokken 12.00. Ansættelsessamtaler afholdes den 9. november 2026 i tidsrummet klokken 11.00-14.00 i Kongevængets Boldklub (KBK), Tolvkarlevej 361, 3400 Hillerød.

Har du spørgsmål?

Du er velkommen til at kontakte Andrea Lengua på telefon 72 32 73 87 eller via e-mail alen@hillerod.dk.

Hos Hillerød Kommune er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag. I fællesskab gør Hillerød Kommune hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og Hillerød Kommune sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med.

Hillerød Kommune er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder Hillerød Kommune. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor Hillerød Kommune tror på værdien af både forskellighed og sammenhold.

Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos Hillerød Kommune er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 4.11.2026
Clock Icon
Arbejdstid Deltid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Hillerød Kommune
Location Icon
Adresse Østervang 124, 3400, Hillerød
Calendar Icon
Kontaktperson Andrea Lengua
Email Icon
Email alen@hillerod.dk
phone Icon
Telefon 72 32 73 87
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Østervang 124, 3400, Hillerød

Se større kort