Ledsager søges til kvinde i Helsinge

Er du klar til at gøre en forskel? En 48-årig kvinde i Helsinge søger en engageret ledsager til hyggelige ture og meningsfulde samtaler.

Ledsager søges til kvinde i Helsinge

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

En ledsager søges til en kvinde på 48 år i Helsinge. Kvinden har en psykisk og fysisk funktionsnedsættelse, og hun er ikke alderssvarende. Hun har ingen gangfunktion tilbage. Hun benytter derfor en elkørestol, når hun skal rundt, og denne styres af ledsageren.

Hun har et lille ordforråd og gentager ofte de samme ting eller ord mange gange. Derudover skal ledsageren kunne rumme, at hun bander. Kvinden er ikke glad for steder med for mange mennesker.

Hun har epilepsi, hvor hun får små anfald, som kan medføre, at hun falder sammen i kørestolen, men hun er kort tid efter tilbage igen.

Kvinden bor sammen med sine forældre, og når forældrene er på ferie, opholder hun sig indimellem i Birkerød.

Kvinden ønsker blandt andet ledsagelse til gåture, kaffe/kage og stille og rolige ture med en person, der har lyst til at snakke med hende og få hende til at grine.

Kvinden har 15 timer per måned til ledsagelse. Ledsagelsen kan være både på hverdage og i weekender, cirka en gang om ugen hen over middag, da kvinden står sent op. Ledsageren vil cirka være afsted i 2-3 timer per gang.

Aftaler laves i samarbejde med kvindens søster.

Familien har en almindelig personbil med manuelt gear. Kørekort type B (almindelig bil) er derfor et krav for stillingen.

Da kvinden har epilepsi, forventes det, at ledsageren gennemgår de epilepsi-kurser, som DUOS A/S udbyder. Disse består af tre korte e-learningsmoduler, som kan gennemføres via ansøgerens profil. Det er en forudsætning for denne stilling, at epilepsikurset gennemgås.

Stillingen som ledsager er en deltidsstilling. Ledsageordningen bruges altid til selvvalgte aktiviteter uden for kvindens bolig. Kvinden afholder alle udgifter i forbindelse med ledsagelsen.

Timelønnen for stillingen er som følger: På hverdage er timelønnen cirka 170 kr. På lørdage er den cirka 180 kr., og på søndage er den cirka 190 kr.

Lønnen varierer i forhold til, hvor i landet kvinden bor.

Har ansøgere spørgsmål til stillingen, kan DUOS A/S' ledsageteam kontaktes på telefon 36 34 81 28.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 15.11.2026
Clock Icon
Arbejdstid Deltid (1–10 timer)
Calendar Icon
Virksomhedens navn DUOS A/S
Location Icon
Adresse 3200 Helsinge
Calendar Icon
Kontaktperson Lia Maria da Silva
phone Icon
Telefon 36348128

Du finder virksomheden her

3200 Helsinge

Se større kort