Vil du stå i spidsen for at videreudvikle ATP’s Data Governance? Og motiveres du af at omsætte governance-principper til konkrete rammer, processer og arbejdsformer på tværs af en stor organisation? Så er det dig, ATP søger.
Som Data Governance Manager får du en central rolle i arbejdet med at skabe fælles rammer for data og AI på tværs af ATP. Du bliver en del af en ny sektion, hvor du er med til at udvikle governance-modellen, sikre organisatorisk forankring og skabe sammenhæng mellem data governance, dataplatforme og AI governance.
Dine opgaver
Som Data Governance Manager vil dine opgaver blandt andet inkludere:
- videreudvikling af ATP’s tværgående Data Governance-model og omsættelse af governance-principper til konkrete processer, roller og arbejdsformer
- etablering og facilitering af governance-fora, workshops og beslutningsprocesser, der skaber retning og fremdrift på tværs af organisationen
- drivkraft i samarbejdet med dataejere, dataansvarlige og andre centrale interessenter for at sikre fælles forståelse og organisatorisk forankring
- bidrag til operationalisering af Data Governance på ATP’s eksisterende og kommende dataplatforme
- definition og implementering af processer inden for blandt andet dataejerskab, datakvalitet, metadata, business glossary, lineage og data catalog
- udarbejdelse af analyser, beslutningsoplæg og anbefalinger til ledelse og governance-fora samt bidrag til udviklingen af governance-relaterede metoder og rammer på tværs af ATP.
Din profil
Du har erfaring med Data Governance, informationsgovernance, data management eller beslægtede områder og en relevant videregående uddannelse på kandidatniveau.
ATP lægger vægt på, at du:
- har erfaring med at drive tværgående initiativer i større organisationer og skabe fremdrift på tværs af forskellige fagligheder og ledelsesniveauer
- kan omsætte strategi, governance-principper og målsætninger til konkrete processer, roller, arbejdsgange og organisatorisk forankring
- har en solid forståelse af Data Governance og erfaring med at udvikle governance-processer og governance operating models
- har kendskab til områder som Data Ownership, Data Stewardship, datakvalitet, Metadata Management, Data Catalog, Business Glossary og Data Lineage
- kan facilitere workshops, beslutningsprocesser og samarbejder på tværs af forretning, IT og specialistområder
- udarbejder skarpe analyser, beslutningsoplæg og anbefalinger til ledelse og styringsfora
- forstår samspillet mellem data, AI, sikkerhed, compliance og forretning og kan navigere mellem strategisk, taktisk og operationelt niveau
- har erfaring med organisatoriske forandringer og implementering af nye arbejdsformer.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med dataplatforme, AI Governance, risiko, compliance eller arbejde i regulerede miljøer.
Om Data & AI Governance-teamet
Du bliver en del af Data & AI Governance, som er en nyetableret sektion med ansvar for at udvikle og forankre governance-rammer for data og AI på tværs af ATP. Sektionen arbejder med at skabe klare roller, processer og beslutningsstrukturer, der understøtter ansvarlig, compliant og værdiskabende anvendelse af data og AI.
Sektionen består i dag af få medarbejdere med direkte reference til afdelingschefen. Dette giver korte beslutningsveje, stor indflydelse og mulighed for at præge både retning og arbejdsformer. Samtidig arbejder sektionen tæt sammen med kolleger inden for data, IT, sikkerhed, jura, compliance og forretningen.
Det særlige ved rollen er muligheden for at sætte et varigt aftryk på ATP's fremtidige arbejde med Data Governance. Du kommer til at arbejde med et af Danmarks mest omfattende datagrundlag og får en central rolle i at skabe sammenhæng mellem governance, dataplatforme og AI i et område med stor ledelsesmæssig opmærksomhed.
Ansøgning
Interesserede kandidater bedes sende CV senest onsdag den 25. november. Når CV sendes via ATP's system, gives der mulighed for kort at beskrive motivationen.