Årets butik ligger i Hillerød
Kåringen af butikken i Hillerød skete i forbindelse med et stort nationalt kædemøde i slutningen af sidste uge, og Årets Butik i Hillerød fik denne begrundelse med på vejen for udnævnelsen:I en tæt dyst med andre veldrevne butikker var det i år Hillerød-butikken, som løb med hæderen. På bare nogle få år har butikken formået at løfte salget til de lokale spisesteder betragteligt, og det er bl.a. varer som frugt & grønt og kød, der er øget efterspørgsel på. Kødsortimentet er også mere varieret end i mange andre Cash & Carry-butikker, og der er særligt fokus på kød fra Grambogård. Hillerød-butikken er også kendetegnet ved at være meget proaktiv og opsøgende i lokalområdet. Samtidig består teamet i Hillerød også af nogle meget engagerede og dedikerede medarbejdere, som hver især tager stort ansvar for de lokale kunder og for, at butikken fremstår bedst muligt.
Info om butikken i Hillerød:
I butikken i Hillerød finder man bl.a. disse produkter, som kan købes engros til ens professionelle køkken:- Cateringvarer
- Fersk kød
- Frugt og grønt
- Frost- og kølevarer
- Vin og spiritus
- Øl og vand
- Nonfood
