Skip to main content

Løberen Skovmarathon forventer deltagerrekord

Løberen Skovmarathon afholdes for 29. gang – som altid første søndag i november, hvor skoven står i de skønneste efterårsfarver. De seneste par år er interessen for motionsløb steget, og det var også tydeligt ved sidste års Løberen Skovmarathon, der kunne melde udsolgt. Det har fået arrangørerne til at hæve deltagerantallet fra 2000 til 2200 deltagere for at endnu flere kan få glæde af det smukke efterårsløb.

Af: Løberen Skovmarathon | Foto: Løberen Skovmarathon
PRESSEMEDDELELSE

Ud over den klassiske maratonrute på skovstierne i Store Dyrehave, har løbet også den populære halvmaraton, samt ruter på 10 km, 6 km og en 2 km rute til børnene. Starttiderne for distancerne er spredt ud over et tidsrum på en time, så der er plads til alle deltagere på stævnepladsen for dermed at sikre den gode oplevelse.

Som altid afholdes løbet fra den store parkeringsplads på Overdrevsvejen i Store Dyrehave syd for Hillerød. Ruterne, som Løberen Skovmarathon anvender, er markeret permanent i skoven med små stolper, ligesom informationsskuret ved P-pladsen fortæller mere om skoven og ruterne. Så der er rig mulighed for at tage en træningstur på løbets ruter, så man får en fornemmelse af den smukke natur, allerede inden løbet afholdes.

Løbet er en god mulighed for at invitere hele familien i skoven til en dag med god stemning, masser af mulighed for hepning langs ruterne og en kiosk med lidt godt til ganen.

Med den stigende interesse for motionsløb, skal man ikke vente længe med at sikre sig et startnummer til dette års Løberen Skovmarathon via hjemmesiden www.skovmarathon.dk.

Information
Dato 02/11/2025 08:00
Arrangør Løberen Skovmarathon
Adresse P-plads Overdrevsvejen
Postnummer 3400
By Hillerød
Pris 50 kr. - 350 kr.